Symbol for Safari

Se og tilpasse Top Sites

Safari identificerer dine yndlingssteder og viser eksempler på dem på Top Sites-siden. Safari vælger Top Sites på grundlag af, hvor ofte du besøger hver side, og hvornår du sidst har gjort det. Når du udforsker internettet og opdager nye websteder, ændres Top Sites-siden, så den afspejler dine interesser.

Du ser Top Sites på følgende måde:

Klik på symbolet for Top Sites på bogmærkelinjen.

Symbol for Top Sites

Du besøger en Top Sites-side ved at klikke på eksemplet. Sider med nyt indhold har en stjerne i øverste højre hjørne.

Du føjer en side til Top Sites på følgende måde:

Klik på knappen Rediger på Top Sites-siden. Gør derefter et af følgende:

  • Åbn websiden i et separat Safari-vindue, fremhæv sidens adresse i adressefeltet, og træk adressen til Top Sites-siden.

  • Træk en henvisning fra en e-postbesked, et tekstdokument, en webside eller fra en anden kilde til Top Sites-siden.

  • Skriv adressen i et dokument, fremhæv den, og træk den til Top Sites-siden.

Klik på OK, når du er færdig med at tilføje sider.

Du tilpasser Top Sites på følgende måde:

Klik på knappen Rediger på Top Sites-siden. Gør derefter et af følgende:

  • Du vælger, at en side skal blive på Top Sites-siden og ikke skal erstattes af andre sider, som du besøger oftere, ved at klikke på nålesymbolet i øverste venstre hjørne af siden.

    Du fortryder denne handling ved at klikke på nålesymbolet igen.

  • Du vælger, at en side aldrig skal inkluderes i Top Sites, ved at klikke på krydset (X) i øverste venstre hjørne af siden.

  • Du viser 24, 12 eller 6 eksempler på websider ved at klikke på Lille, Medium eller Stor.

  • Du ændrer rækkefølge på siderne ved at trække dem.

Klik på OK, når du er færdig med at foretage ændringer.

Beslægtede emner

Tilpasse Safari-vinduet